Alle cases
Design Concept Denmark logo
Case · Design Concept Denmark

Én datakilde. To brands. Ingen dobbeltarbejde.

Design Concept Denmark ville fjerne det manuelle arbejde omkring kollektionslanceringer på tværs af deres to brands, Andersen Furniture og Muubs. Med Datahubben flyder produktdata og billeder nu direkte fra ERP og DAM ud på brandsites — uden mellemled.

Kunde
Design Concept Denmark
Branche
Design · Interiør
Partnerskab
3+ år
Sektor
Design · Møbler

Om kunden

Design Concept Denmark

Design Concept Denmark er et moderne dansk designhus, der rummer de to selvstændige brands Andersen Furniture og Muubs. Virksomheden bygger på en klar strategi om at drive parallelle brands med hver deres unikke identitet og æstetiske udtryk. Andersen Furniture repræsenterer klassisk, nordisk design og solidt håndværk, mens Muubs skaber rå og karakterfulde produkter med afsæt i naturens materialer. Med base i Hinnerup og fokus på kvalitet, ansvarlig produktion og langtidsholdbart design, positionerer Design Concept Denmark sig som en markant aktør i det skandinaviske interiørmarked.

Udfordring

Udgangspunktet.

Før Datahubben blev nye produkter først oprettet manuelt i Trimit ERP og herefter én gang til på hvert brandsite. Produktbilleder blev håndteret separat gennem et eksternt DAM-system fra Kontainer, hvilket lagde endnu et manuelt led ind i processen. Det gjorde hver kollektionslancering til et tidskrævende, gentaget arbejde — med indbygget risiko for uoverensstemmelser mellem systemerne.

  • Manuel oprettelse af produkter i både ERP og hvert brandsite for sig.
  • Produktbilleder skulle hentes separat fra Kontainer DAM og indsættes i hånden.
  • Direkte ERP-integration var teknisk kompliceret og for langsom til at drive brugeroplevelsen på brandsites.

Løsning

Det vi byggede.

Vi byggede en Datahub, der binder ERP, DAM og brandsites sammen. Produktdata importeres automatisk fra Trimit, billeder hentes i webvenligt format fra Kontainer, og alt synkroniseres videre til WordPress. Samtidig eksponeres data via et åbent API, så eksterne systemer kan bygge oven på samme kilde uden at belaste ERP.

  • Automatiseret produktimport fra Trimit ERP med understøttelse af sprogversionering.
  • Billed-URL'er genereres løbende i webvenligt format fra Kontainer DAM.
  • Synkronisering til WordPress — inkl. tovejs-styring af billedrækkefølge.
  • Åbent API, så eksterne systemer kan trække strukturerede produktdata via varenummer.

Sådan virker det

Det platformen kan.

01

Automatisk import fra Trimit ERP

Datahubben henter produkter løbende fra Trimit ERP og transformerer dataene til en struktur, hvor de nemt kan anvendes på tværs af sprogversioner. Produktoplysninger vedligeholdes ét sted — i ERP — og distribueres automatisk til de systemer, der har brug for dem.

Værdi

Én kilde til produktdata — færre steder at rette, når noget skal ændres.

02

Webvenlige billeder fra Kontainer DAM

Datahubben beder løbende Kontainer om at generere billedfiler for hvert varenummer i et webvenligt format og gemmer de resulterende URL'er sammen med produktdataene. Når kollektionen udvides, følger nye billeder automatisk med.

Værdi

Ingen manuelle DAM-eksporter — billederne er der, når produkterne er der.

03

Synkronisering til WordPress

Datahubben opretter nye produkter og medieindhold direkte via WordPress' API. Rækkefølgen på produktbilleder synkroniseres tilbage til Datahubben, så marketing kan styre prioriteten på produktsiderne uden at røre ERP.

Værdi

Brandsites er altid opdaterede — uden at redaktionen mister styringen.

04

Åbent API til eksterne tjenester

Produktdata og billed-URL'er kan trækkes via varenummer gennem et struktureret API. Eksterne systemer, kunder og webshops kan bygge oven på samme datakilde uden at belaste ERP'et.

Værdi

Én datakilde til hele økosystemet — også uden for huset.

Teknologi

Værktøjskassen
bag løsningen.

Teknologien er midlet — ikke målet. Vi vælger den for at mindske den langsigtede risiko og give jer størst muligt ejerskab.

  • Laravel
  • API-integrationer

Resultater

Det skal kunne
mærkes i forretningen.

Datahubben har fjernet det manuelle arbejde omkring kollektionslanceringer. Produkter og billeder flyder automatisk fra ERP og DAM til brandsites — og videre til eksterne systemer via et åbent API. Marketing beholder styringen, hvor det giver mening; resten kører af sig selv.

Brands på samme fundament
2

Andersen Furniture og Muubs kører på samme datalag — med hver deres brandidentitet.

Systemer forbundet
3

Trimit ERP, Kontainer DAM og WordPress synkroniseres via Datahubben.

Data til brandsites
Realtid

Produkter og billeder er live på sitet, så snart de findes i ERP og DAM.

Partnerskab

Relationer måles
i år.

Partnerskab · 3+ år

Datahubben er bygget som fundament, der løbende kan udvides. Nye brands, nye systemer og nye distributionskanaler kobles direkte på uden at røre kernen — så Design Concept Denmark kan lancere hurtigere, når produktporteføljen vokser.