Fra kundens til- og framelding til intern behandling — uden manuelle mellemled.
En ny hjemmeside og en integrationsmotor sørger for, at kundernes til- og frameldinger lander sikkert i Energi Viborgs interne system.
- Kunde
- Energi Viborg
- Branche
- Forsyning · El og fjernvarme
- Partnerskab
- 3+ år
- Sektor
- Forsyning · Energi
Om kunden
Energi Viborg
Energi Viborg leverer el og fjernvarme til borgere og virksomheder i Viborg-området. Som leverandør af kritisk infrastruktur skal virksomheden balancere stabil drift, dokumentationskrav og digital effektivitet.
Udfordring
Udgangspunktet.
Den gamle hjemmeside sendte til- og frameldinger direkte til Energi Viborgs interne system. Det gjorde hele kunderejsen afhængig af, at systemet var tilgængeligt og i fuld drift. Ved nedetid, vedligeholdelse eller ustabilitet kunne en korrekt udfyldt til- eller framelding derfor blive afvist — selv om fejlen ikke lå hos kunden.
- Hjemmesiden var direkte afhængig af det interne systems oppetid.
- Til- og frameldinger kunne blive afvist under nedetid eller vedligeholdelse.
- Kunden blev påvirket af tekniske forhold i et internt system, som kunden hverken kunne se eller gøre noget ved.
Løsning
Det vi byggede.
Vi byggede en ny hjemmeside med en integrationsmotor og et køsystem mellem selvbetjeningen og Energi Viborgs interne system. Kundens til- eller framelding bliver modtaget med det samme og lagt sikkert i kø. Integrationsmotoren synkroniserer løbende, når det interne system er klar — uden at kunden mærker nedetid eller vedligeholdelse. Tilmeldinger, der omfatter en elaftale, kan desuden valideres med MitID eller underskrives digitalt.
- Køsystemet modtager til- og frameldinger uafhængigt af det interne systems drift.
- Integrationsmotoren forsøger automatisk igen, indtil sagen er synkroniseret.
- Kunden får en sammenhængende oplevelse uden afvisninger på grund af intern nedetid.
- MitID-validering og digital underskrift understøtter kravene til indgåelse af elaftaler i elleveringsbekendtgørelsen.
- Energi Viborg bevarer overblik og sporbarhed gennem hele synkroniseringen.
Teknologi
Værktøjskassen
bag løsningen.
Teknologien er midlet — ikke målet. Vi vælger den for at mindske den langsigtede risiko og give jer størst muligt ejerskab.
- Laravel
- WordPress
- Redis
- Scrive
- MitID
Resultater
Det skal kunne
mærkes i forretningen.
Den nye løsning adskiller kundens oplevelse fra det interne systems oppetid. Til- og frameldinger modtages med det samme, synkroniseres sikkert og kan følges gennem hele processen.
- Af intern drift
- Uafhængig
- Synkronisering
- Løbende
- Sporbarhed
- 100%
Kundens indsendelse afhænger ikke længere af det interne systems oppetid.
Køsystemet afleverer automatisk sagen, når det interne system er klar.
Fuld sporbarhed gennem hele til- og frameldingsprocessen.
Partnerskab
Relationer måles
i år.
Partnerskab · 3+ år
Vi videreudvikler løbende løsningen sammen med Energi Viborg. Senest har vi tilføjet MitID-validering og digital underskrift, så selvbetjeningen understøtter de nye krav til elaftaler uden at gøre processen mere besværlig for kunden.